|
|
|
Den Frivillige Kåring
DSAH's Frivillige Kåring 2011 12. - 14. august 2011 på Middelfart Ridecenter DSAH har desværre set sig nødsaget til at aflyse Den Frivillige Kåring i år pga. for få tilmeldte heste. Søsterforbundet har tilbudt, at hestene kan stille hos dem i stedet og de tilmeldte heste bliver kontaktet herom.
Sidste tilmelding til rideshowet som foregår i forbindelse med kåringen
er rykket til d. 20 juli Endeligt program (PDF) Proportioner vedr. Showstævne (PDF) Anmeldelsesblanket vedr. Showstævne (PDF) Bestillingsblanket vedr. boks (PDF) Bestillingsblanket vedr. camping”plads” på Middelfart Ridecenter (PDF)
DSAHs Frivillige Kåring for fuldblodsarabere er et tilbud til fuldblodsaraber-ejere, om at få deres heste bedømt under det i andre forbund vanligt benyttede kåringssystem.
Dommerpanelet på 3 dommere består af 2 eksteriørdommere fra Landsudvalget for Heste og den sidste dommer er A- eller B-liste showdommer.
I bedømmelse ses hesten mønstret og opstillet på fast bund, mønstret i skridt og trav på trekantbane samt fremvist løst i galop. Endvidere kræves for hingstene en løs-springning, hopper tilbydes løs-springning, men dette er ikke et krav.
Hestene bedømmes med i alt 10 karakterer fra 1-10. Følgende bedømmes: Type, hoved og hals, skulder og manke, overlinje, forben, bagben, skridt, trav, galop og helhed. Endvidere gives i løsspringningen 2 karakterer for: kapacitet og teknik.
Hingste, som opnår 8 i helhed, opnår adgang til specialracernes materialprøve og kan ved beståelse af denne, lave blandingsafkom med fuld LU-stamtavle.
Hingste, der stiller til Den Frivillige Kåring, skal testes (eller fremvise test) for SCID og CA. Se øvrige regler under ”Regler for Den Frivillige Kåring.”
Den frivillige kåring er et tilbud og ikke et krav for fuldblodsarabere. En fuldblodsaraber må således gerne indgå i avl af fuldblodsarabere uden at have opnået kåring og uanset kåringskaraktererne. Den frivillige kåring er derfor en vejledende hjælp til avlere og ryttere, der ønsker en bedømmelse af deres heste. Heste på hingste og hoppelisterne udgør derfor også kun et udsnit af den danske population af fuldblodsarabere, der benyttes i avlen.
Den Frivillige Kåring i det nuværende regelsæt har eksisteret siden 2009. I 2010 indgik DSAH et samarbejde omkring afholdelse af kåringen med DSAH Shagya, anglo og sportsaraberforbundet. Hingste og hopper, der har opnået kåring i 2010, opnåede ved denne lejlighed ligeledes kåring i søsterforbundet, om hesteejeren ønskede dette.
- Regelsæt for Den Frivillige Kåring - - Resultater fra Den Frivillige Hingste - og Hoppekåring 2010 - - Resultater fra Den Frivillige Hingste - og Hoppekåring 2009 - - Resultater fra Den Frivillige Hingstekåring 2006 - - Resultater fra Den Frivillige Hingstekåring 2005 - - Resultater fra Den Frivillige Hingstekåring 2004 -
|
|
Kontakt Sekretariatet DSAH - Kontakt Webmaster DSAH - Forside |